Nikki Møller Nielsen profdebuterer mod polak

Michal Maliki (1-1) bliver det første navn på Nikki Møller Nielsens professionelle rekordliste, den 25. maj på Danish Fight Night i Royal Arena.

32-årige Malicki tabte i april sin debut i hjemlandet Polen, mod en anden debutant. Den 5. maj vandt han på TKO efter 15 sekunder i en kamp mod endnu en debutant i Tjekkiet. Malicki er nr. 1.235 i supermellemvægt på BoxRec.

“Publikum kan forvente en kampklar bokser, der altid øger tempoet, jo længere kampen skrider frem. Én, der presser sin modstander, og som ikke trækker sig, hvis modstanderen prøver at vise sit værd,” siger Møller Nielsen i en pressemeddelelse.

Kommentarer