Ljungquist vs. Aduashvili 11. juni

Der bliver også georgisk modstander til Kem Ljungquist (12-0) i Ringkøbing den 11. juni. Han møder Paata Aduashvili (10-33-3) i en kamp over 10 omgange.

Det bliver Ljungquists tredje kamp på tre måneder, og udover at banke rust af efter to års pause, tjener de som forberedelse til en planlagt titelkamp i løbet af de nærmeste måneder. Om Aduasvili så kan levere de ønskede omgange, det bliver spørgsmålet.

Den rutinerede 27-årige georgier har været i Danmark før. I 2016 tabte han på points til Kasper Fruensgaard på et DFN stævne på Frederiksberg. I 2018 blev han stoppet af den senere WBC-verdensmester i cruiservægt, Ilunga Makabu.

Aduashvili har i en del år bokset i cruiservægt, men i det seneste års tid har han bokset et par kampe i sværvægt. Her er han blevet stoppet tre gange i streg.

Kommentarer