BT: Dina Thorslund tæt på VM-kamp i bamtamvægt

En WBO VM-kamp i bantamvægt. Det er planen for Dina Thorslund, der i dag er verdensmester i superbantamvægt i samme forbund. Argentinske Debora Dionicius (30-2) er udset som modstander, bekræfter træner Thomas Madsen overfor BT.

“Jeg kan godt bekræfte, at vi er i dialog med Dionicius. Hun vil gerne udfordre sig selv, og så har vi ledt med lys og lygte efter, hvad der var i superbantamvægt. Men det er ikke lykkedes os at lave en dobbelt VM-kamp i hendes normale vægt. Nu har hun i stedet muligheden for at møde en af verdens bedste i den anden klasse,” siger træner Thomas Madsen til BT.

32-årige Dionicius er tidligere IBF-verdensmester i superfluevægt, en titel hun forsvarede 11 gange, inden hun mistede den i 2018. Hun har blandt andet besejret den italienske stjerne Simona Galassi på udebane.

Fredag skrev MTK-promoter Lee Eaton på Facebook, at der i praksis var enighed om kampen, der ifølge Boksenyts oplysninger meget vel kan ende på Thorslund hjemmebane i Struer først på sommeren.

Kilde: BT. Foto: Boksenyt
Kommentarer