Enock Mwandila Poulsen stopper karrieren. Poulsen blev tidligere på året opereret for den skadede skulder, der plagede ham i flere. Operationen har ikke givet det håbede resultat, og nu tager Poulsen konsekvensen.
“Grunden til, jeg stopper, er simpel: Min skulder kan ikke længere, og operationen var min sidste mulighed. Jeg tillader ikke mig selv, at ville være den bedste og spilde folks tid og penge, hvis jeg ikke kan give 100% i ringen — sådan har jeg altid været.
Ærligt. Sådan helt personligt, lige nu føles det, som om et eller andet har taget min identitet fra mig. Hele mit liv har jeg været bokseren, ja i 23 år (er kun 33). Det har været mit fundament, min stolthed, mit mål – og nu står jeg her og skal erkende, at det kapitel er slut,” skriver Enock Mwandila Poulsen på Facebook.
Poulsen slutter med en professionel rekordliste på 14-1. Han vandt først IBF Youth titlen, så EBU EU-titlen, og endelig EBUs Europamesterskab i en dramatisk kamp mod Franck Petitjean. Hans sidste kamp blev et forsøg på generobre EBU EM-titlen i London i januar 2024, mod Adam Azim, men igen ville skulderen ikke, som Poulsen ville.

