Kunduzi gør comeback mod ukrainer i Tim 14. marts

Nesar Kunduzi (4-0-1) gør comeback på hjemmebane i Tim nær Ringkøbing den 14. marts, og det bliver mod ukraineren Dmytro Tverdokhlibov (1-3). Kunduzi glæder sig til at gå i ringen som aktiv bokser igen, for første gang siden april 2024.

“Jeg har fulgt stævnerne både fra tribunen og som medhjælper, og det har været en stor motivation for mig. Det er en drøm at få lov til at bokse igen under Primetime Boxings vinger. Jeg håber, det kan blive til flere kampe fremover – men lige nu gælder det stævnet i Tim. At bokse foran hjemmepublikummet betyder alt for mig. De har altid støttet mig, og jeg vil gøre alt for at give dem en sejr tilbage,” siger Nesar Kunduzi i en pressemeddelelse.

Den 34-årige ukrainer er bosat i Tjekkiet, hvor han har bokset 2 af sine 4 profkampe. De 2 andre er bokset i Polen. Han er blevet stoppet i sine 2 seneste kampe, og han er i skrivende stund placeret som nr. 2.218 i letvægt på BoxRec. Kampen i Tim er annonceret i letweltervægt over 4 omgange. 25-årige Kunduzi har tidligere bokset i superfjervægt.

Kommentarer