Morell igen inde i varmen hos Mogens Palle

Ifølge Aarhus Stiftstidende var letsværvægteren Jeppe Morell nervøs for, at han være færdig hos Danish Fight Nights efter sidste måneds omdiskuterede afbud til en planlagt kamp mod Dmitrii Chudinov, da sparringspartneren Patrick Mendy udeblev.

Efter at Morell et stykke tid ikke hørte fra promoter Mogens Palle, så er der alligevel kommet gang i dialogen, og planen for 2019 er ved at blive lagt.

“Vi er blevet forenet igen og Mogens er i fuld gang med at sammensætte en plan for, hvad der skal ske i det kommende år. Tanken er, at jeg gerne skal møde en modstander af samme kaliber som Chudinov. En stor kamp. En eksamen, der kan bringe mig videre til det næste niveau i min karriere,” siger Jeppe Morell til Aarhus Stiftstidende.

Morell og træner Thomas Povlsen (billedet) vil samtidig lære af fejlene i træningsforløbet til Chudinov kampen. Det kan handle om at starte sparringen tidligere, og det kan handle om træningsophold i udlandet, selv om Morell ikke har særligt gode erfaringer fra et par ophold i Miami sidste år.

“Jeg har tidligere prøvet at være i Miami op til en kamp, hvilket ikke var den store succes. Det kan være et sats, fordi man ikke kender omgivelserne, træneren og bokserne, men Thomas Povlsen og jeg har talt om, at jeg eventuelt kan tage afsted sammen med Enock, som fik meget ud af være i Glasgow op til sin kamp. Det kunne sagtens være en mulighed at tage til Skotland eller England,”  siger han.

Kilde: Stiften.dk, foto: Jeppe Morell Facebook
Kommentarer