Rng-Sde Promotions pro-am stævne i Korsør den 9. december

Rng-Sde Promotions arrangerer igen stævne lørdag den 9. december. Scenen bliver Storebæltshallen i Korsør. Og det bliver et pro-am stævne i samarbejde med Korsør ABK.

Det bliver første gang, at Kem Ljungquist ikke selv har hovedrollen på et Rng-Sde program. Trækplastre bliver i stedet de lokale Korsør-navne Emil Kot og Ahmad El Ahmad, i det første profstævne i byen i 25 år.

“Efter flere årtier uden profesionel boksning på hjemmebane er Korsør klar til at gøre en spektakulær tilbagevenden til ringen. Byen, kendt for sin stolte boksetradition og tidligere stjerner, vil danne rammen om et ekstraordinært boksestævne, der vil indeholde både professionelle kampe samt kampe i olympisk boksning.

De to stærke ny-professionelle korsør boksere Emil Lindebjerg Kot og Ahmad el Ahmad vil begge være på programmet imod internationale modstandere, og vil være med til at sende tilskuerne hjem med et brag,” melder Rng-Sde Promotions på Facebook.

Seneste profstævne i Storebæltshallen var 27. februar 1998. Da var blandt andre Jesper D Jensen, Brian Nielsen, Mads Larsen og Dennis Holbæk på programmet.

Kommentarer