Det er en Kem Ljungquist med en god træningsforberedelse med i bagagen, der netop er rejst til Armenien, for lørdag i Yerevan at møde den tidligere verdensmester i cruiservægt, Murat Gassiev.
“Vi har arbejdet hårdt med min træner, Poul Duvill. Vi startede for 12 uger siden, og vi har haft en fin træningscamp med god sparring. Det her er en test for mig, og jeg har ikke bokset i udlandet i flere år.
Jeg er klar til at udfordre mig selv og tage det næste skridt i min karriere. Jeg har set mange af Gassievs kampe, han er hård og meget erfaren. Men jeg kommer til Armenien for at kæmpe og levere publikum en god præstation,” siger Kem Ljungquist til iba.sport.
Gassiev melder også om gode forberedelser, selv om der har været bump på vejen i forhold til at arrangere kampen.
“Ljungquist er en høj højrefodsbokser, og han er ubesejret. Jeg tager ham alvorligt, som jeg gør med alle modstandere. Angående ændringen af dato og kampsted, der har simpelthed været personlige udfordringer i forhold til at arrangere kamp. Det vil jeg ikke gøre noget stort nummer ud af. Det vigtigste er, at nu bliver kampen bokset,” siger Murat Gassiev.