Det bliver bulgarske Tinko Banabakov (8-2), der skal møde Ahmad El Ahmad (11-0) i hans WBA Baltic titelkamp i superfjervægt i Brøndby Hallen den 16. maj.
Den 32-årige bulgarer har en solid amatørkarriere bag sig. Her har han været med i World Series of Boxing og deltaget i EU-mesterskaberne. Hans 2 professionelle nederlag har været på points i tætte kampe mod ubesejrede modstandere i Tyskland og England.
I 2022 blev Banabakov dømt som taber med 75-77 mod Masood Abdulah i London. I 2023 slog han i Oldham Ibrahim Nadim, der var 9-0. Hans øvrige sejre er vundet hjemme i Bulgarien. Bulgareren er i skrivende stund nr. 353 i superfjervægt på BoxRec, hvor El Ahmad er nr. 231.
Kommentarer

