Abdul Khattab gør comeback i Næstved

Abdul Khattab gør comeback i Arena Næstved den 7. oktober. I hans første kamp i næsten fire år skal 30-årige Khattab (18-3-1) møde hollandske Melvin Wassing (11-12-4).

“Vi glæder os til at gense Abdul i ringen. Han har været ude af ringen nogle år, men han har overbevist os om, at han er yderst motiveret på opgaven. Vi kommer til at se en moden Abdul, der vil gøre alt for at vise, at han ikke er færdig med at bokse,” siger Kem Ljungquist i en pressemeddelelse.

Wassing skulle have mødt Andreas Lynggaard på det seneste Ljungquist stævne på Lolland, men han fik en slem øjenskade i en kamp mod Nick Postma, der overtog kampen mod Lynggaard.

“Et dybt cut i en tidligere kamp, betød desværre, at Melvin måtte melde afbud. Men den 7. oktober er han igen fit for fight. Melvin er en bokser, der kommer for at underholde, og han er samtidig en god tekniker ligesom Abdul, så det er en kamp vi forventer os meget af,” melder Kem Ljungquist,

Abdul Khattab tabte sin seneste kamp, da han på udebane i Belgien blev pointsbesejret af Mikalai Vesialou. Inden da havde han slået blandt svenske Oliver Flodin og polakken Rafal Jackiewics, efter i Tyskland at have bokset uafgjort mod tyskeren Ronni Mittag.

Wassing er i skrivende stund nr. 392 i letsværvægt på BoxRec. De fleste af hans nederlag har været på udebane mod navne på vej op.

Kommentarer