Haris Aftab (nu 3-0) fik i en stilfærdig 1. omgang lov til at styre tingene med afstadsboksning mod afghansk/pakistanske Niamat Ullah (nu 3-1), der boksede ret passivt og ventede på at slå kontraer. Ullah levede ikke op til tilnavnet Mini Tyson.
Aftab havde stadig styringen i 2. omgang, da han blev ramt hårdt af et venstre hook og gik ned til tælling. Han kom op og virkede klar, men kamplederen valgte at vinke kampen af, til Aftabs store frustration. Aftab havde tilsyneladende brækket næsen.
Der var lang tids forvirring, mens dommerbordet tilsyneladende skulle vurdere, om det var et slag eller en skalle, og en overgang så det ud til, at kampen skulle genoptages.
Et replay viste tydeligt et slag, og afgørelsen tilsyneladende stod ved magt. Ullah jublede i hvert fald i ringen, men der blev ikke afsagt en dom, og kampen var erklæret No Contest

