Amerikanske rygter: World Boxing Super Series i fare ?

Kvartfinalerne er bokset i dette års World Boxing Super Series, men hvis man skal tro amerikanske medier og rygter, så er turneringen i fare for at blive aflyst.

Angiveligt handler det om uro blandt investorerne, hvor nogen har måttet kaste flere penge efter turneringen, end de havde lovet, og andre ikke har betalt, hvad de skulle. Ifølge The Ring’s online magasin har flere af bokserne endnu ikke fået udbetalt deres sejrsbonus’er fra kvartfinalerne. Og der er endnu ikke sat sted og dato på nogen af de semifinaler, der efter planen skal bokses i februar og marts.

Folkene bag turneringen og organisationen Comosa AG har endnu ikke kommenteret på spekulationerne. Angiveligt er der også endnu håb om, at WBSS bestyrelsen kan løse problemerne.

Kilde: Bl.a. The Ring online
Kommentarer