BoxRec: Frank Madsen i kamp i England 1. marts

Ifølge BoxRec skal Frank Madsen (8-7) i ringen den 1. marts i en kamp i England. På et Wasserman stævne i Telford skal han møde Dan Toward (2-0, billedet) fra England. Stævnet vises i UK på Channel 5.

22-årige Toward var i 2023 i semifinalen ved det engelske amatørmesterskab i 71 kg. I 2022 vandt han mesterskabet i 75 kg. Efter to professionelle sejre i december, den ene før tid, er han i skrivende stund nr. 377 i letmellemvægt på BoxRec, hvor Frank Madsen er nr. 598.

34-årige Frank Madsen vandt sin seneste kamp i november. Det var den første professionelle boksekamp i Grønland nogensinde. Inden da havde Madsen tabt 6 kampe i træk, alle på udebane.

Kommentarer