Chris Thompson: Ljungquist bliver overrasket

Sydafrikanske Chris Thompson møder Kem Ljungquist i en WBC International titelkamp i bridgervægt den 16. september i Nykøbing Falster. Og det er en opgave, der ikke ligefrem skræmmer sydafrikaneren. Det fortæller han til Lolland-Falster Folketidende.

“Jeg tror, Kem Ljungquist vil blive overrasket over min styrke, og jeg tror, han ryger i gulvet før tid uden de store problemer. Kem blev smidt ud af Anthony Joshuas træningslejr, fordi han ikke var god nok, og så spørger du mig, om jeg er bange for ham? Come on,” siger Chris Thompson til Lolland-Falster Folketidende.

Han ser store perspektiver i titelkampen.

“Det her er den største kamp i begge vores liv, og jeg ved, jeg er i stand til at tage WBC-bæltet med hjem, siger bokseren. Jeg har arbejdet ekstremt hårdt for det her, og det er slet ikke til at forestille sig, hvor langt en af os vil komme efter den her kamp,” mener han.

Kilde: Lolland-Falster Folketidende
Kommentarer