Danish Boxing Promotion har fastlagt sit andet stævne til fredag den 7. marts i Kulturhuset i Skanderborg. Mens DBPs første stævne i Randers i 2024 var et pro-am stævne, er planen denne gang 5-7 profkampe.
“Vi glædes over at kunne offentligøre stævnet den 7. marts, og vi håber at kunne gentage succesen fra sidste hjemmestævne, hvor alt blev meldt udsolgt allerede en uge før stævnestarten. Jeg ved at bokserne er klar til at fremvise seværdig og medrivende topboksning for alle danske boksefans,” melder Danish Boxing Promotion i en pressemeddelelse.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke boksere der kommer på programmet i Skanderborg. Ved DBPs stævne i Randers var Ditlev Rossing, Nikki Møller Nielsen, Rasmus Mikkelsen og Enock Mbilizi på programmet.