EBU-sæbeopera fortsætter: Nyt purseoffer på Petitjean-Poulsen

Den endeløse historie får et nyt kapitel: Ifølge EBUs hjemmeside er der nu sat ny deadline på purseoffer for franske Franck Petitjeans EM-titelforsvar i letweltervægt mod den tidligere mester Enock Mwandila Poulsen. Der skal afleveres bud senest den 4. september kl. 12.

Petitjean havde ellers fået lov til at bokse et frivilligt titelforsvar, der angiveligt skulle have været mod Harlem Eubank sidst på efteråret. Men nu bliver en Poulsen-kamp altså aktuel igen.

Hvis promoter Bettina Palle vinder purseofferet, kan hun efter reglerne godt nå at arrangere kampen på sit stævne den 7. oktober i Royal Arena.

Kommentarer