Ifølge EBUs website er der udpeget officials til Enock Mwandila Poulsens EM-rematch mod franske Franck Petitjean.
Kampleder skal være engelske Victor Loughlin, der sidedommer ved Sarah Mahfouds kamp mod Amanda Serrano. Sidedommere bliver italienerne Guido Cavalleri og Marco Marzuoli og Hugues Hellebaut fra Belgien. Supervisor skal være Jack Smidli fra Schweiz.
EBU skriver stadig, at kampen skal bokses den 17. december i Creteil. Meldingerne fra Frankrig er dog, at den dato holder ikke længere. Velinformerede kilder mener at vide, at datoen bliver den 4. februar, også i Paris-forstaden Creteil.
Ifølge de franske kilder skulle Poulsen-lejren have bedt om at få kampen rykket, på grund af ændringerne i Poulsen-teamet. Den udgave af historien er dog ikke bekræftet fra dansk side.