El Ahmad møder italiener 14. juni i København

Ahmad El Ahmad (8-0) skal prøve kræfter med en italiener, når han går i ringen ved Primetime Boxings stævne på Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden i København den 14. juni. Han møder Leonardo Faretina (8-6-1).

Den 32-årige italiener tabte senest en lille titelkamp over 8 omgange til landsmanden Gianluca Valente. Faretina har endnu tilgode at møde større navne. Han er aldrig blevet stoppet som professionel, og har vundet 3 sejre før tid.

Faretina er i skrivende stund nr. 703 i superfjervægt på BoxRec, hvor 26-årige El Ahmad er nr. 264.

Kommentarer