Herlev Boxings Elias Idrissi debuterer som professionel ved Herlev Fight Night den 23. september i Herlev Hallen.
20-årige Idrissi har gennem 82 amatørkampe blandt andet været i kvartfinalen ved U22 EM i 2022, og han deltog ved U-VM i 2021. I ungdomsklasserne har han to gange EM-bronze i bagagen. Han vandt sølv ved DM i 2022, efter et knebent 2-3 nederlag i finalen.
”At prøve kræfter med en professionel kamp er virkelig ubeskriveligt, og så endda en debut på hjemmebane! Jeg tror at det vil give mig endnu mere hår på brystet og skabe en rutine, som jeg kan bruge til olympisk boksning, hvor jeg stadig har ting, jeg stadig skal opnå.
Jeg føler mig mere tændt end nogensinde, især efter 10 dages træningslejr med det marokkanske og usbekiske landshold, hvor jeg trænede med OL kandidater, medaljetagere ved verdensmesterskaberne samt afrikanske og asiatiske mestre. Jeg glæder mig til bokse min profesionelle debut, hvor hele min rejse startede for 8 år siden, ved Herlev Fight Night. Mine mål er dog stadig forsat store inden for olympisk boksning,” siger Elias Idrissi i en pressemeddelelse.
Sværvægteren Gustav Thorsen profdebuterer på samme stævne.