Elias Idrissi vinder overlegent på points

Elias Idrissi (nu 1-0) vandt sin professionelle debut soleklart på points over Giorgi Gachechiladze (nu 16-53-1) fra Georgien, efter 4 omgange.

Idrissi gik fra starten fremad bag jabbet, men da Gachechiladze slog lidt igen, satte Idrissi turbo på, især med dybt arbejde. Georgieren satte sig til tælling et par gange, men han kom op, og han holdt omgangen ud.

Gachechiladze prøvede et burst i 2. omgang, men han blev rystet af en højre, og en højre i mellemgulvet fik ham til at sætte sig. Han kom imidlertid igen op og holdt omgangen ud, selv om han blev presset.

I 3. omgang arbejdede Idrissi på at finde den rigtige åbning, mens georgieren prøvede  at spoile.  Idrissi showboatede en smule, og den omgang så også sin slutning.

Gachechiladze fik lov til at sætte en lille offensiv i 4. omgang, men så skruede Idrissi igen op, og georgieren blev flere gange ramt hårdt, men holdt til slut gong-gongen.

Cifrene fra kampleder/enedommer Rene D. Larsen var 40-34.

Kommentarer