Mikkel Gribsholt (nu 2-0) Bacho Jintcharadze (nu 2-6) Georgien.
Den lille tætbyggede georgier prøvede som højrefodsbokser fra start at lægge et forsigtigt pres på Gribsholt, men det var Gribsholt, der med udgangspunkt i jobbet fik det effektive arbejde, fint variereret uden at tage for mange chancer.
Jntcharadze øgede presset en smule i 2. omgang, og han skiftede fodstilling, men stadig havde Gribsholt rimeligt styr på begivenhedener, uden at være prangende. I 3. omgang fik Gribsholt et par fine serier ind, mens Jintcharadze prøvede med små bursts. Mod slutningen af omgangen blev Jintcharadze flere gange ramt hårdt af højren, men han svarede igen, når Gribsholt prøvede at følge op.
Det georgiske ansigt var blevet vældig rødmosset i 4. omgang, men Gribsholt prøvede også at få den dybe venstre ind. Et præcist højre kryds sendte Jintcharadze hårdt rystet ned, og selv om georgieren kom op på rystende ben, valgte kampleder Jan Christensen at vinke kampen af efter 2:30 af omgangen.