Hamza Hussein møder italiener i Royal Arena den 12. oktober

“Somebody’s O got to go”, når Hamza Hussein (7-0) møder Osvaldo Finizio (4-0, billedet) fra Italien på Danish Fight Night i Royal Arena den 12. oktober. Det melder en story på DFN Facebook.

Den 26-årige italiener er bosat i Miami, Florida i USA, og han boksede sine første to profkampe i Den Dominikanske Republik. Som amatør var Finizio flere gange i kvartfinalen ved de italienske mesterskaber, hvor han i 2021 i supersværvægt tabte på points til det store navn Clemente Russo. I den kamp viste Finizio sig som en oprejst men lidt stift boksende sværvægter med et habilt jab, og indimellem skiftende fodstilling.

”The Italian Hustler”, som Finizio’s tilnavn er, har vundet alle sine 4 profsejre før tid, mens Hussein har stoppet 2 af sine 7 modstandere. I skrivende stund er Finizio nr. 441 i cruiservægt på BoxRec, hvor Hussein er nr. 165.

Kommentarer