Hamza Hussein skal bokse i Royal Arena

Forleden blev det meldt ud, at mellemvægteren Ali Hussein skal bokse på Danish Fight Night den 7. oktober i Royal Arena på Amager, i en kamp mod profdebutanten Yusub Pashaev. Nu fortæller Ali Hussein, at hans lillebror Hamza Hussein (3-0) også skal bokse på stævnet.

Den 23-årige cruiservægter Hamza Hussein boksede også på DFN i Royal Arena den 26. maj. Her besejrede han klart profdebutanten Thorbjørn Boudigaard.

“Sidste gang var jeg i ringhjørnet hos min bror. Det var en rigtig fed kamp med masser af action og larm i salen. Nu er vi to brødre, der skal bokse i Royal Arena, og det skal nok blive stort. Der kommer til en være en masse venner og bekendte i hallen, som støtter op om os, og vi skal nok levere nogle rigtig fede kampe,” siger Ali Hussein i en pressemeddelelse.

Kommentarer