Endnu en gang er der annonceret ny modstander til Nikolai Terteryan (1-0), på Fight Club OCs stævne i The Hangar i Costa Mesa i Californien den 9. april. Ifølge Socafights hedder modstanderen nu Josias Gonzalez (2-6-2), i en kamp over 4 omgange i letmellemvægt.
Den 30-årige amerikaner er blevet stoppet i 3 af 6 nederlag, men han har også vist holdbarhed i flere kampe mod ubesejrede modstandere. Han har bokset i The Hangar et par gange tidligere, og han er et klart step op i forhold til Terteryans debutmodstander i Fresno sidste år.
Gonzalez er i skrivende stund nr. 823 i letmellemvægt, hvor Terteryan er nr. 1.650 i mellemvægt. Amerikaneren har dog bokset sine seneste kampe i weltervægt, sidst på 144 pounds.

