Jay Byrne: Zaren var bedre end forventet

Irske Jay Byrne havde håbet at slutte sin aktive karriere med manér, da han i Newcastle mødte Oliver Zaren. Men han erkender, at han mødte en bedre bpkser på dagen.

”Jeg besluttede mig for to uger siden til at stoppe karrieren. Jeg troede virkelig, at jeg kunne slutte karrieren på toppen, men Oliver Zaren viste sig at være meget bedre end forventet på dagen, og kredit til ham,” skriver Jay Byrne efter kampen på Facebook.

Oliver Zaren var ganske tilfreds med kampens forløb.

”Det hele udviklede sig jo som det skulle efter nogle hårde omgange. Det var en test at skulle op imod ham, og det klarede vi lige efter bogen! Vi er klar til endnu flere og større opgaver nu,” skriver Oliver Zaren.

Foto: Wasserman Boxing
Kommentarer