Det er nu officielt meldt ud, at Kem Ljungquist (10-0) bokser en professionel kamp i Nykøbing Falster Hallen onsdag den 29. december, på Nykøbing F. Bokseklubs stævne…ganske som Ljungquist for kort tid siden lagde op til i et interview med Boksenyt i forbindelse med de danske mesterskaber i Gilleleje.
Ljungquist har efter en længere ufrivillig boksepause bokset et par kampe med undertrøje i den sidste tid, senest da han i Gilleleje vandt det danske mesterskab. Og han planlægger ifølge interviewet at kombinere kampe som amatør med professionelle opgaver, hvor det er muligt.
På stævnet i Nykøbing skal lokale amatører møde italienske modstandere.
Kommentarer