Kem Ljungquist vinder WBC International titel med klar pointsejr

Kem Ljungquist (nu 14-0) havde efter et afbud fra sydafrikaneren Chris Thompson fået godkendt schweizeren Benoit Huber (nu 8-3) som modstander i en WBC international titelkamp i bridgervægt (op til 225 pounds). Og stemningen i Nykøbing F. Hallen steg gevaldigt, da de to´gik i ringen.

Kampen startede i moderat tempo, og Ljunguist lod lidt for ofte Huber komme først med sine små serier. I 2. omgang begyndte Ljungquist dog at få lidt bedre fat med sin lidt tungere fysik, især når han fik presset Huber mod tovene, hvor de dybe træffere ikke bekom Huber vel,

Ljungquist havde dog stadig nogen gange svært ved at få hænderne til at køre fra distancen, og Huber fik lov til at lande lidt rigeligt fra defensiven. Kem ventede stadig lidt for længe. Når Ljungquist fik sin dybe venstre ind, kunne han dog stadig presse Huber.

Scorerne blev annonceret efter fire omgange på open scoring, og her var Ljungquist kun foran 40-36 hos den ene sidedommer, mens én havde uafgjort. I 5. omgang landede Ljungquist tungt et par gange, uden at Huber havde held med så meget. Huber blev også pressetfra starten af 6. omgang, og  Huber virkede træt.

I 7. omgang var det fortsat Ljungquist, der pressede, mens Huber prøvede sine hurtige spurter i kontraen. De schweiziske angreb virkede også mere desperate. I 8. omgang virkede Ljungquist også lidt træt, og hans arbejde var ikke så effektivt. I open scoring var Ljungquist klart foran på alle tre dommersedler.

Huber prøvede hårdt fra starten af 9. omgang, men også vildt og ineffektivt. Ljungquist tog færre chancer men sidst i omgangen fik han dog godt ram på Huber. Der skete ikke så meget afgørende i 10. og sidste omgang, Hubers angreb var i luften.

Der kunne ikke være tvivl om den danske pointsejr, med cifrene 97-93 (Robert Verwijs) og 2 x 98-92 (Roberto Di Mario og Per K. Hansen).

 

Kommentarer