Maher Khatib, Danmark (nu 2-0) og Payman Akbari, Danmark (nu 8-2-2) startede stort set, som man på forhånd kunne forvente. Khatib prøvede aggressivt med serier, mens Akbari udnyttede sin bevægelighed og hurtighed.
Khatib havde lidt svært ved at finde timingen, selv om han arbejde meget, og Akbari fik en del kontraarbejde ind. Begge missede dog en del, også i 3. omgang, men tempoet var højt. Akbari gik dog en smule ned i kadence, og Khatibs pres fungerede lidt bedre.
I starten af 4. omgang fik Akbari en advarsel af kampleder Lars Jepsen for at holde Khatibs arm. Akbari fik stadig en del kontraer ind, men han blev presset. Mod slutningen af omgangen fik han lidt luft, da Khatibs handske skulle have ordnet tapen. Begge fik gode træffere ind sidst i omgangen.
Det var i 5. omgang Khatib, der skabte kampen, og Akbari fik ikke helt så meget sendt tilbage. Sidst i omgangen virkede Akbari hårdt presset. Khatib var lidt tid om at få fulgt op i 6. omgang, men han havde også teten i denne omgang.
Efter de 6 omgange voterede sidedommerne 57-56 og 2 x 58-55 til fordel for Maher Khatib.

