Maher Khatib (nu 4-0) startede med en rolig, velovervejet offensiv og pres på benene mod Pasquale Barile (nu 12-4), Italien, men gradvis var det Barile, der fandt distancen med sine kombinationer, og Khatib blev ramt mod slutningen af omgangen.
I 2. omgangen slap den hurtige italiener bedst fra slagudvekslningerne, og Khatib havde svært ved at komme ind på Barile, der fandt huller til sine kontraer. Barile havde fået en øjenskade, men han bevarede overbikket i 3. omgang, hvor Khatib flere gange slog huller i luften. Khatib holdt sig dog til taktikken, selv om Barile formentlig trak fra på scoresedlerne.
I 4. omgang fik kampleder Freddy Rafn stævnelægen til at kigge på Bariles øjenskade, men han fik lov til at fortsætte, Mod slutningen fik Khatib dog flere træffere ind, men Khatib blev selv ramt til sidst. Barile fortsatte sin bevægelige boksning i 5. omgang, med skarpe og hurtige kontraserier, og Khatib blev ramt meget.
Det begyndte i 6. omgang at ligne udboksning. Khatib kæmpede stadig, men hans tempo var gået ned, og han blev igen ramt sidst i omgangen. I 7. omgang begyndte Barile at showboate, men han dominerede alligevel, selv om Khaib stadig pressede. Khatib gav det et forsøg i 8. og sidste omgang, men Barile havde stadig measser af kræfter.
Cifrene efter de 8 omgang lød til italiensk fordel på 2 x 79-73 (Jan Christensen og Søren Rommelhoff) og 80-71 (Per K. Hansen). Barile vandt således for anden gang over en dansker.

