38-årige Kim Poulsen (32-9) tabte fornylig til Milorad Zizic i Montenegro, men han har ikke mistet modet som bokser endnu, og han fortæller, at han lige nu har tre kampe i kalenderen.
Han skulle have bokset den 15. november i Hamburg, men planen er nu ændret til, at han den 22. november i Chelm i Polen skal møde 29-årige Rafal Wolczecki (15-0), der er nr. 36 i mellemvægt på BoxRec, hvor Poulsen er nr. 858 i supermellemvægt. Der er med andre ord tale om en meget svær opgave for Poulsen.
Den 17. januar i Landshut i Tyskland skal Poulsen så ud i en rematch mod den 44-årige tysker Florian Wildenhof (31-14-1). De to mødtes i december 2023 på Poulsens hjemmebane i Wien, og da vandt Poulsen en majority decision. Begge boksere har tabt deres tre kampe siden da. Wildenhof er i skrivende stund nr. 911 i mellemvægt på Boxrec.
Endelig skal Poulsen i april bokse i Montenegro igen, denne gang i rollen som hjemmebokser.

