Danila Ramos (nu 13-4) fra Braslien måtte lidt alternativt stå i ringen og vente på et rap-nummer, inden Sarah Mahfoud (nu 15-2) gik i ringen.
Ramos lod sig dog ikke påvirke af det, og da kampen kom i gang prøvede hun også tidligt med sin overhånds højre. Der var dog ingen af de to, der ramte meget i en kamp mellem to bevægelige boksere, der var gode til at neutralisere hinanden, selv om begge slog meget.
Det var ret lige, men i 3. omgang angreb og slog Ramos mere, mens Mahfoud boksede en smule anspændt. Mahfoud kom ind i tingene i starten af 4. omgang, men Ramos tog igen over med mere offentiv boksning.
I 5. omgang startede Mahfoud igen rimeligt, men der blev slået mange huller i luften fra begge sider, og mod slutningen af omgangen satte Ramos igen en offensiv ind. Mod slutningen af 6. omgange fik Mahfoud et par gode træffere ind, men det var stadig Ramos, der var mest aktiv, selv om Mahfoud undveg en del.
Mahfoud havde generelt svært ved at komme først med sine slag. Mod slutningen af 7. omgangen blev Mahfoud lidt presset af en offensiv fra Ramos. Det brasilianske tempo gik en smule ned i 8.omgang, og Mahfod kæmpede for sagen.
I 9. omgang var det igen Ramos, der sluttede omgangen bedst. Ramos mosede også på i den afsluttende omgang, og Mahfoud havde svært ved at holde hende fra livet. Efter de 10 omgange lød dommercifrene på 95-95 (Leszek Jankowiak) og 2 x 96-94 (Jose Antunez og Matteo Montella) til fordel for Mahfoud.