Mathias Hansen mod bosnisk journeyman

Der er næppe mange chancer for, at den kroatisk-fødte bosnier Admir Oglic (3-20) kan true Mathias Hansens ubesejrede rekordliste. Men måske Hansen (4-0) kan få nogen omgange i Royal Arena den 25. maj efter at have vundet de sidste kampe før tid, for Oglic er kun blevet stoppet 4 gange.

31-årige Oglic var i Danmark i 2019, hvor han i Ravnsborghallen i Køge tabte med 35-40 på alle dommersedler til debutanten Wissam Khattar. I 2023 tabte Oglic også med 35-40 til Josip Pehar, der i Royal Arena møder Hamza Hussein. Det største navn, Oglic har mødt, var cruiservægteren Jonathan Kogasso i Italien i 2023.

Den 195 cm høje bosnier bokser ofte i cruiservægt. Han er i skrivende stund nr. 899 i sværvægt på BoxRec, hvor Hansen er nr. 608.

Kommentarer