Matthias Hansen og Piddubnyy på DFN 8. marts

Tre sværvægtere, der alle er i den første udviklingsfase af deres profkarriere, bliver bærende kræfter ved Danish Fight Night den 8. marts. Det drejer som Mathias Hansen (6-0), ukrainske Nikolay Piddubnyy (1-0) og norske Brage Lange (4-0).

“Vi er stolte af at kunne præsentere tre spændende og ubesejrede sværvægtere ved Big Boys Boksegalla. Det bliver en aften med masser af slagkraft og drama,” siger promoter Bettina Palle.

Stævnet bliver ikke som tidligere antydet afviklet på Frederiksberg, men på Hotel Scandic Sluseholmen i Sydhavnen i København. Der forventes i skrivende stund 5-6 kampe på stævnet, der vil få en hovedkamp i den tunge ende af vægtskalaen.

Kommentarer