Melissa Mortensen vinder første kamp ved EM

Melissa Mortensen kom i gang med det rigtige ben forrest ved EM i Budva, Montenegro. Her deltager hun i 57 kg.

Mortensen besejrede tjekkiske Katarina Cavajdova med dommerstemmerne 4-1, efter en kamp hvor Mortensen måtte håndtere en modstander, der gerne ville ind og bryde, når Melissa Mortensen kom frem.

1. omgang vandt Mortensen 10-9 hos tre dommere, mens hun tabte hos to dommere. 2. omgang hed også 3 x 10-9 til Mortensen og to dommere 9-10. Den israelske og den polske dommer havde dog byttet side, så de begge havde 19-19 inden sidste omgang.

Selv om Mortensen førte 20-18 hos to sidedommere, var kampen altså stadig på vippen inden den sidste og afgørende omgang.  Den vandt Mortensen på alle fem dommersedler, så slutcifrene blev 2 x 30-27 (Bulgarien og Moldavien), 2 x 29-28 (Polen og Israel) og 28-29 (Azerbadjan).

Tirsdag skal Melissa Mortensen i næste runde mød Svetlana Staneva fra Bulgarien.

Kommentarer