Michael Nielsen bokser i Gibraltar 29. marts

Michael Delarosa Nielsen (7-6-1) kommer på en hård opgave, når han på lørdag den 29. marts i Europa Point Sports Complex i Gibraltar møder den ubesejrede englænder Tyrone Buttigieg (8-0).

Buttigieg bor i Gibraltar, og han har bokset sine hidtidige profkampe i Spanien. Han har blandt andet stoppet tjekken Jan Gorol, som sidste år mødte Haris Aftab i dennes profdebut i Albertslund. Buttigieg er hvis man skal tro rekordlisten ikke specielt hårdtslående, 2 af 8 sejre er vundet før tid.

Den 32-årige englænder er 213 i fjervægt på BoxRec, hvor Nielsen er nr. 700 i superbantamvægt. Det er tredje gang, Nielsen skal bokse i udlandet. I december tabte han på points i en kamp i Holland.

Stævnet i Gibraltar arrangeres af Freddy Warren, hvis onkel er den kendte promoter Frank Warren.

Kommentarer