Mock: Jeg bliver yngre og yngre

Lolenga Mock er efterhånden blevet 46 år, en alder hvor de fleste boksere forlængst er blevet pensioneret. Inden hans kamp den 19. januar i Struer mener han dog, at han stadig udvikler sig.

“Folk snakker altid om min alder, men jeg føler, at jeg bliver yngre og yngre. Jeg føler mig mere eksplosiv end nogensinde. I Struer vil jeg vise publikum, at jeg stadig er her. Jeg forbedrer mig stadig, og i Struer kan folk se frem til, at jeg vil vise noget nyt i min boksning,” siger Lolenga Mock.

Den Aarhus-baserede bokser tabte senest knebent på points i en WBC eliminator mod Avni Yildirim i Tyskland. Alligevel håber han på nye titelchancer.

“Jeg jagter fortsat min drøm om at blive verdensmester, og jeg har på ingen måde opgivet. Det er et seriøst mål. Efter min kamp i Struer satser jeg på en stor titelkamp senere i 2019,” fastslår han.

Foto: Team Sauerland / Marco Baumann
Kommentarer