Oliver Møllenberg (5-0-1) skal bokse i weltervægt i Struer den 26. september. Her møder han serbiske Nikola Vlajkov (6-5-1), der på BoxRec er rangeret i letmellemvægt.
Møllenberg var senest i ringen den 29. februar i Ringkøbing. Vlajkov boksede senest den 5. juli hjemme i Serboen, hvor han slog Nikola Mancic over fire omgange.
Det er Møllenbergs promoter, TK Promotion, der arrangerer stævnet i Struer i samarbejde med Team Sauerland. Men også Sauerland glæder sig over at have kampen på programmet.
“Fansene kan se frem til et spektakulært show den 26. september i Struer. Vi har en fantastisk blanding af unge og etablerede talenter. Læg dertil en fremtidig sværvægtsverdensmester i Filip Hrgović på programmet. Vi er tilbage med et brag,” mener promoter Nisse Sauerland ifølge en pressemeddelelse.