Nicolson drømmer om Australien til Mahfoud-kamp

Fredag er der deadline for forhandlinger om en WBC VM-kamp i fjervægt mellem Interim mester Skye Nicolson og Sarah Mahfoud.

Der er ikke meget, der peger i retning af, at Nicolsons promoter, Matchroom, og Mahfouds promoter, Bettina Palle, når frivilligt til enighed, så et purseoffer ligner en sandsynlig udgang. Alligevel er Nicolson optimistisk i håbet om at få kampen til hendes hjemland Australien.

”Jeg tror, at Matchroom virkelig prøver hårdt på at få kampen i Australien, forhåbentlig i Brisbane, hvilket ville være en drøm, der går i opfyldelse for min første verdenstitel- Jeg er virkelig opsatpå at vinde den første verdenstitel og bringe den hjem til Australien,” siger Skye Nicolson i en pressemeddelelse fra Matchroom Boxing.

Matchroom forsøger angiveligt lige nu at fokusere på en dato i april. Og Nicolson føler sig meget sikker på en sejr til den tid.

”Jeg tror, at mange mennesker troede, at min sidste kamp ville blive en hård test for mig, men jeg ved, hvad jeg er i stand til. Jeg overså ikke Lucy Wildheart, men jeg vidste, at kampen ville blive et stort statement. Jeg har sagt fra dag ét, jo bedre modstander, jo bedre Skye Nicolson vil du se på dagen.

Jeg ved, at Mahfoud vandt tre runder mod Serrano for lidt over et år siden. Hun vil ikke vinde tre runder mod mig. Det var det samme mod Wildheart, hun vandt tre runder mod Mikaela Meyer. Hun vandt ikke tre runder mod mig, aldrig, det ville ikke engang være tæt på. Jeg føler mig meget selvsikker, jeg ved, at hun er en god bokser, men det virker til min fordel, jeg kan godt lide at kæmpe mod gode boksere,” siger Nicolson.

Kommentarer