Nikki Møller mod moldover i Skanderborg 7. marts

Nikki Møller Nielsen (1-1) skal forsøge at rejse sig efter et nederlag i hans seneste kamp, når han den 7. marts møder moldoviske Ruslan Sudarev (1-0). Det sker på Danish Boxing Promotions stævne i Kulturhuset i Skanderborg.

Den 24-årige moldover profdebuterede i januar med en pointsejr i en kamp i letmellemvægt. Kampen mod Møller er aftalt i supermellemvægt. Den 26-årige dansker blev i oktober overraskende slået ud af Jozef Rrasi fra Kosovo i en kamp, hvor Møller så ud til at være på vej mod en sikker pointsejr.

Sudarev er på BoxRec i skrivende stund nr. 1.135 i letmellemvægt, hvor Møller nr. 882 i supermellemvægt.

Kommentarer