Nyt Thorslundstævne i Struer før sommerferien ?

Meget peger på, at Dina Thorslund kan komme i ringen på hjemmebanen i Struer igen, i samarbejde med MTK Global. Ambitionen er en kamp, der kan give nye bælter til Thorslunds samling.

“Efter nogen super gode snakke den sidste uges tid med Dina og Lee fra MTK er forhandlingerne igang mod Dinas næste kamp! Dina har bedt om noget, der kan banke hende ind i dansk boks historie, så der forhandles pt om en mulig dobbelt VM-kamp eller et bælte i en anden vægtklasse,” skriver træner Thomas Madsen på Facebook.

Tidshorisonten siger før sommerferien.

“Vi er alle indstillet på at gøre alt, vi kan, for at kampen bliver i en forhåbenligt fyldt hal i Struer lige før sommerferien,” melder Thomas Madsen.

Foto: Boksenyt
Kommentarer