Robert Larsen stopper karrieren

45-årige Robert Larsen var i 90’erne en habil mesterskabsbokser som amatør. Efter en længere årrække udenfor ringen blev han i 2015 Danmarks ældste profdebutant. Efter 3 år, 3 måneder og 12 dage som aktiv bokser, og ialt godt 90 kampe som amatør og prof, har han nu valgt at stoppe karrieren.

“Fristelsen er stor for at tage en kamp mere, jeg får stadig tilbud om kampe, og lysten til at bokse en kamp mere, skal jeg vist stadig slås lidt med. Der er bare ikke rigtigt mening med det, udover pengene, som heller ikke er enorme.

Kun en kamp imod en anden dansker kan være lidt interessant nok og sætte min puls lidt igang og det sker vist næppe. Men de sidste dage har jeg kunne mærke det. Det er slut. Det har været en fantastisk leg. Og jeg har vel egentligt prøvet alt, som jeg nok drømte om, da det hele startede,” fortæller Robert Larsen.

Som professionel slutter Larsen med en rekordliste på 3-3-1, og han har bokset to kampe om den tyske internationale titel. Han fungerer nu som træner i to klubber, Gladsaxe og Bispebjerg.

Foto: Facebook
Kommentarer