Ditlev Rossing (16-1) kommer igen i ringen, når han bokser på Danish Boxing Promotions stævne i Nørrevangsskolens Idrætshal i Randers fredag den 18. oktober.
29-årige Rossing har blot bokset tre kampe siden 2020, hvor han brød med Team Palle, blandt andet på grund af skadespauser. Han boksede i 2022 og 2023 to kampe på TK Promotion stævner, den sidste med hans ene nederlag til følge. Den seneste kamp var juledag på det traditionelle julestævne i Durup Hallen.
I dag træner han ligesom Oliver Zaren og Thorbjørn Boudigaard hos Thomas Macon og Mikkel Kessler i Team Kessler. Han ser frem til mere løbende aktivitet, hvor han bygge på sin placering som i skrivende stund nr. 189 på BoxRec i letsværvægt. Han er stadig nr. 25 på EBUs Europarangliste i cruiservægt.
¨Jeg glæder mig til at få skudt karrieren i gang igen, og det bliver virkeligt fedt at bokse i Randers den 18. oktober. Der er nok lidt ringrust som skal bankes af, men med regelmæssige kampe herfra, så er de store kampe ikke ret langt væk. Jeg garanterer i hvert fald et brag af en kamp, og ser frem til at vise at jeg er tilbage,¨ siger Ditlev Rossing i en pressemeddelelse.
Rossing bliver i Randers et erfarent supplement til nyprofferne Nikki Møller Nielsen, Rasmus Mikkelsen og Enock Mbilizi.