Rossing taber hård kamp på points

Ditlev Rossing (nu 21-2) startede rimeligt velovervejet mod Benoit Huber, Schweiz (nu 11-6), mens han prøvede at finde afstanden mod den langarmede schweizer.

Huber fik en del træffere ind, når Rossing arbejdede sig ind. Rossing arbejdede med dybe serier, og sving udefra. Huber kontrede, når Rossing kom ind i 3. omgang, og mod slutningen ag omgangen blev det til en hård slagudveksling.

I 4. omgang lurede Rossing igen på mulighederne for at komme ind, og når han kom tæt på, blev der holdt en del. Huber slog mest, men ikke meget ramte rent. Huber brokkede sig til kampleder Søren Rommelhoff i 5. omgang, men schweizeren havde fået fat med lange træffere, og Rossing virkede træt og frustreret.

Rossing prøvede igen i 6. omgang at komme tæt på, men her blev han låst, og fra afstand landede Huber. Mod slutningen fik Rossing et par sving ind, men Rossing kunne ikke følge op med rene træffere.

Huber var mere aktiv med hænderne i 7. omgang, men mod slutningen fik Rossing et par gode sving ind. I 8. omgang havde Rossing svært ved at få gang i effektive slag. Efter de 8 omgange lød cifrene på 77-75 og 2 x 78-74, alle til fordel for Huber.

Kommentarer