Rossing vinder på points over Budera i Durup

60-54 sagde dommersedlen fra den scorende kampleder Lars Jepsen efter 6 omgange. Bag de cifre lå dog en kamp, hvor Ditlev Rossing (nu 16-1) fik god modstand af den rutinerede tjekke Ondrej Budera (nu 18-36-2), selv om Rossing tog omgangene.

850 betalende tilskuere til BK Nordsallings julestævne Durup Hallen så en ganske underholdende kamp, der fik Rossing tilbage på vinderkurs efter nederlaget til Viktor Trush i februar.

Kampen var aftalt til 86 kg (189,6 pounds), catchweight mellem letsværvægt og cruiservægt, men begge vejede pænt under den aftalte vægt. Rossing vejede 81,5 kg (179,7 pounds), det laveste han endnu har vejet ind på til en profkamp. Budera vejede 84,2 kg (185,6 pounds).

Kommentarer