Rusten Mahdi Jallaw tilbage med pointsejr

Mahdi Jallaw (nu 3-1) kom tilbage med en sejr over profdebutanten Bruno Nucera (nu 0-1) fra Italien, men det var langt fra i en ensidig kamp.

Jallaw startede kampen en smule passivt, dansende og med jobs. Han havde tilsyneladende lidt rust at banke af. Men selv om Nucera var kommet for at prøve og pressede på, så var han ikke hurtig nok til for alvor at fange Jallaw.

I 2. og 3. omgang styrede Jallaw det meste fra distancen og med hurtighed, bevægelighed og kontraer, men det var alligevel ikke helt overbevisende, og han blev ind imellem presset mod tovene, hvor Nucera ramte både højt og dybt.

I 4. omgang sluttede kampen med et par slagudvekslinger, hvor Nucera virkede en smule ramt. Men der ikke helt optræk til, at Jallaw kunne slutte kampen. Sidedommerne Søren Saugmann, Torben Seemann og scorende kampleder Per K. Hansen voterede alle for Jallaw med 40-36.

 

Kommentarer