Cruiservægteren Tobias Sørig (4-1-1) gør den 26. maj comeback, efter ikke at have bokset siden 2017. Det bliver dog ikke på helt ulige vilkår, at han møder ungarske Tamas Kozma (6-9-3), for ungareren har ikke bokset siden 2019.
Kozma leverede en overraskelse, da han i 2018 i Oslo slog norske Kent Erik Bådstad ud i 1. omgang. Og han har leveret pæne resultater på udebane mod Andrea Roncon, Nicola Ciriani og David Hosek. Bortset fra de kampe er han mest kendt for blive stoppet af solide navne som Fabio Turchi, Joel Djeko, Mikael Lawal og Benoit Huber. Han er en ret traditionel bokser, der mest arbejder med jabs fulgt af højren.
Sørig stoppede efter et nederlag til Soso Abuladze i 2017, og diverse skadesproblemer. Men han har altså valgt at vende tilbage som aktiv bokser.