The Undercard – uge 1-3

Nyheder fra hele verden de første uger 2023, uge 1, 2 og 3.

I Washington DC forsvarede WBAs “almindelige” verdensmester i letvægt, Gervonta Davis (nu 28-0), sin titel ved at stopp mesteren i superfjervægt, Hector Garcia (16-0) fra den Dominikanske Republik, der opgav ved indgangen. Sidedommerne havde Davis klart foran, 2 x 79-93 og 78-74, men kampen så meget mere lige ud end det, “Tank” Davis levede ikke op den hype, han har fået.

I 8. omgang brød et slagsmål ud ved ringside, og kampen blev kortvarigt afbrudt. Kort efter ramte Davis med en venstre, der tilsyneladende rystede Garcia. Da Garcia ikke følte sig klar i pausen, valgte han ikke at bokse videre. Her er highlights:

Philippineren Melvin Jerusalem (nu 20-2) tog WBOs VM-bælte i minimumvægt fra japanske Masataki Taniguchi (nu 16-4), da han i Osaka, Japan, stoppede Taniguchi efter 1:04 af 2. omgang. Taniguchi startede aggressivt, men en højre kontra sendte ham ned, og kampleder Robert Ramirez stoppede ham, da han kom op, Her er kampen affotograferet fra en tv-skærm:

På samme stævne i Osaka beholdt mexicaneren Daniel Valladares (nu 26-3-1) sit IBF VM-bælte i minimumvægt, da hans kamp mod japaneren Ginjiro Shigeoka (nu 8-0) blev erklæret No Decision efter 2:48 af 3. omgang. Kampen var lige på dommersedlerne, men Shigeoka så ud til at have fået en god start, da en svimmel Valladares blev erklæret ukampdygtig, efter at bokserne havde stødt hovederne sammen. Her er lidt fra kampen:

Congolesiske Ilunga Makabu skulle ifølge pressemeldinger have forsvaret WBC VM-bæltet i cruiservægt mod mandatory udfordreren Noel Mikaelyan (aka Noel Gevor på et Don King stævne i Florida. Men Makabu var angiveligt aldrid orienteret om kampen.

Diverse nyt
Mens vi stadig venter på en offentliggørelse af en Usyk vs. Fury unification i sværvægt, er et par Interim udgaver af Usyks titler kommet i spil. IBF har udpeget Filip Hrgovic og Andy Ruiz til at bokse om Interim titlen, og Joe Joyce og Zhang Zhilei skal mødes om WBOs Interim titel den 15. april i London. Daniel Dubois er i forvejen indehaver af WBAs “almindelige” VM-titel. Både Dubois og Joyce er hos promoter Frank Warren. Her er et interview med Joyce:

WBC har gjort deres hidtidige verdensmester i bridgervægt, colombianske Oscar Rivas, til “champion in recess”, da han er langtidsskadet. Tilsyneladende er den tidligere sværvægtsmester Deontay Wilder blevet spurgt, om han vil bokse om den ledige titel, men han har afslået. Nu er kroatisk-engelske Alen Babic og polske Lukasz Rozanski udpeget til at kæmpe om titlen. Her er et interview med Babic:

Det var knap blevet offentliggjort, at den litauiske WBA “almindelige” verdendsmester i weltervægt, Eimantas Stanionis, skulle forsvare titlen den 18. marts, mod Vergil Oritz fra USA, før kampen blev udsat. Stanionis måtte opereres for en blindtarmsbetændelse, så hans forberedelser blev afbrudt.

Det skulle være næsten på plads, at Errol Spence i sin næste kamp skal møde Keith Thurman. Men hans WBA, WBC og IBF kommer ikke i spil. Spence har åbenbart fået lov til at bokse kampen over vægtgrænsen til weltervægt. Spence har kun forsvaret titlerne én gang siden 2020, nemlig mod Yordenis Ugas i 2022, så han må siges at få lang snor af forbundene.

Den tidligere WBA “almindelige” verdensmester i supermellemvægt, engelske Michael “Rocky” Fielding, har stoppet karrieren i en alder af 35. Han slutter med en rekordliste på 30-3.

Den tidligere WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmester i letweltervægt, skotske Josh Taylor, har sit WBO-bælte tilbage, og det skulle han have forsvaret den 4. marts i Glasgow. Men Taylor har fået en skade i foden, så kampen er (igen) udsat.

Kommende kampe
Jesse “Bam” Rodriguez (17-0) fra USA og Cristian Gonzalez (15-1) fra Mexico skal mødes den 8. april i Rodriguez’ hjemby, San Antonio, Texas, om det ledige WBO VM-bælte i fluevægt. Rodruguez har været en tur oppe i superfluevægt, hvor han vandt en WBC VM-titel.

Den engelske WBA-verdensmester i fjervægt, Leigh Wood (26-2) skal den 18. februar i Nottingham, England, forsvare titlen mod mexicanske Mauricio Lara (25-2-1). Kampen skulle have været bokset i efteråret, men da fik Wood en skade i armen. Her er et interview med Leigh Woods:

Subriel Matias og Jeremias Ponce er måske navne, en del ikke har hørt om før. Men Puertoricanske Matias (18-1) og argentinske Ponce (30-0) mødes den 25. februar i Minneapolis, Minn. om den ledige IBF VM-titel i letweltervægt. Skotske Josh Taylor opgav titlen i august, fremfor at bokse et mandatory titelforsvar.

Det skulle ligge fast, at Devin Haney (29-0) fra USA skal forsvare sine WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i letvægt mod ukrainske Vasyl Lomachenko (17-2) den 30. maj. Det er kun et spørgsmål hvor. Både Las Vegas og et sted i Mellemøsten er i spil.

Thailanske Thammanoon Niyomtrong (aka Knockout CP Freshmart, 24-0) skal den 1. marts i Nakhon Tawan, Thailand, forsvare sin WBA Super VM-titlen i minimumvægt mod den “almindelige” WBA-mester Erick Rosa (5-0) fra den Dominikanske Republik, 32-årige Niyomtrong vandt WBAs Interim titel 2014, og blev rigtig verdensmester 2016. Den titel har han forsvaret 12 gange, og han er i skrivende stund den verdensmester, der har haft sin titel i længst tid.

De kommende tre uger
Lørdag i London skal russisk-canadiske Artur Beterbiev (18-0) forsvare sine WBC, IBF og WBO VM-titler i letsværvægt mod den engelske WBO-mandatory udfordrer Anthony Yarde (23-2). På samme stævne skal azerbadjansk-ukrainske Artem Dalakian (21-0) forsvare sin WBA VM-bælte i fluevægt mid David Jiminez (12-0) fra Costa Rica. Her er et preview til Beterbiev vs. Yarde:

Fredag efter skal Emanuel Navarrete (36-1) fra Mexico og Liam Wilson (11-1) fra Australien mødes i Glendale, Arizona, om den ledige WBO VM-titel i superfjervægt. Navarrrete er regerende mester i fjervægt, og han tidligere været mester i superbantamvægt. Her er et interview med Wilson:

Den følgende lørdag bokses to WBA/WBC/IBF/WBO/IBO VM-kampe hos kvinderne i Madison Square Garden Theatre i New York. Den puertoricanskfødte amerikaner Amanda Serrano (43-2-1) skal i fjervægt prøve at erobre det WBA-bælte, hun mangler, fra mexicanske Erika Cruz Hernandez (15-1). Og i superfjervægt kan Alycia Baumgardner (13-1) fra USA vinde et ledigt WBA-bælte, oven i sine øvrige titler, mod franske Elhem Mekhaled (15-1). WBA har til lejligheden taget titlen fra koreanske Hyun Mi Choi, der ellers forsvarede den så sent som i oktober. Her er lidt fra især Serranos træning, og derefter fra Baumgardners træning:

Kommentarer