The Undercard – uge 42-44

Nyheder fra hele verden uge 42, 43 og 44.

I South Padre Island, Texas, forsvarede den kvindelige IBF/WBO-mester i mellemvægt, australske Desley Robinson (nu 11-3), titlerne ved at stoppe amerikanske Logan Holler (nu 11-4-1) efter 1:08 af 2. omgang. Holler havde været til tælling, og hun blev reddet af kampleder Ellis Johnson, da Robinson fulgte op.

I Manila på Philippinerne, forsvarede lokalhelten Pedro Taduran (nu 19-4-1) IBFs VM-bælte i minimumvægt mod landsmanden Christian Balunan (nu 12-1). Cifrene var 2 x 118-110 og 117-111, efter 12 omgange hvor Taduran tidligt tog teten med højt og dybt arbejde.

I Quezon City, Philippinerne, forsvarede philippinske Melvin Jerusalem (nu 25-3) WBCs VM-titel i minimumvægt med en kneben pointsejr over sydafrikaneren Siyakholwa Kuse (nu 9-3-1). Sidedommerne belønnede Jerusalems offensive boksning med cifrene 2 x 116-112 (Jun Bae Lim og Zanashir Taznaa) og 115-113 (Samantha Bulner), men kampen kunne lige så godt være dømt uafgjort-

I Montreal mødtes WBA-mesteren weltervægt, Mary Spencer fra Canada (nu 10-3) og Mikaela Mayer (nu 22-2) fra USA i en kamp, der også var om de ledige bælter hos WBC og WBO. Den kamp vandt Mayer klart med cifrene 100-90 (Patrick Morley) og 2 x 98-92 (Gustavo Padilla og Benoit Roussel).

Spencer var inde i kampen i 4. og 5. omgang, men ellers stod der Mayer på det meste, og mod slutningen var hun tæt på at stoppe Spencer.

I Manchester tabte engelske Bradley Rea (nu 21-2) sin EBU EM-titel i letsværvægt på en majority decision til landsmanden Lyndon Arthur (nu 25-3). Cifrene til fordel for Arthur var 114-114 (Lee Every), 115-113 (Victor Loughlin) og 115-112 (Mark Lyson). Arthur var i gulvet for et venstre hook i 2. omgang, men han tog gradvis kontrol med gode venstre jabs og fint fodarbejde.

Diverse nyt
Men vi venter på, at verdensmesteren i sværvægt, Oleksandr Usyk, skal beslutte sig for at bokse igen, så er roder situationen i vægtklassen. WBAs Interim mester, engelske Fabio Wardley, slog lidt overraskende WBO Interim mesteren Joseph Parker fra New Zealand.
WBCs Interim mester, Agit Kabayel, skal forsvare sin titel den 10. januar i Oberhausen, mod en endnu ikke offentliggjort modstander.

Imens havde det nye håb, Moses Itauma, håbet af få chancen mod WBAs ”almindelige” mester, bulgarske Kubrat Pulev, men denne skal møde Murat Gassiev i Dubai. Det lykkedes ikke for Frank Warren at arrangere en kamp til Itauma i december, så han kommer nok først i ringen i februar. Imens må sværvægtsfans stille sig tilfreds med kampe som Whyte vs. Chisora 3.

Og de falmende stjerner Tyson Fury og Anthony Joshua spøger stadig i kulissen. Fury jagter tilsyneladende en tredje kamp mod Usyk, som folkene bag Usyk også er interesseret i, mens Joshua jagter Fury. Hvis ikke Fury vil, kan en rematch mod Daniel Dubois komme ind i billedet til Joshua,

Engelske Chantelle Cameron har opgivet sin WBC VM-titel i letweltervægt kort før, at der skulle være purse bids på et titelforsvar mod Sandy Ryan. Cameron begrunder det med WBCs forbud mod at bokse kvindekampe med 3 minutters omgange.

Kommende kampe
Kampen hvor amerikanske O’Shaquie Foster (23-3) skal forsvare sin WBC-titel i superfjervægt mod landsmanden Stephen Fulton (23-1), der er WBC-mester i fjervægt, blev endnu en gang rykket. Kampen skal nu bokses på undercardet til Cruz-Roach den 6. december i San Antonio, Texas.

På samme stævne i San Antonio mødes WBO/IBF-mesteren Janibek Alimkhanuly (17-0) fra Kazakstan og WBA-mesteren Erislandy Lara (31-3-3) fra Cuba i en unification i mellemvægt.

Den 10. januar i Brooklyn, NY, skal puertoricanske Subriel Matias (23-2) forsvare WBC VM-bæltet i letweltervægt mod engelske Dalton Smith (18-0).

WBAs ”almindelige” mester i sværvægt, Kubrat Pulev (32-3) fra Bulgarien, skal den 12. december i Dubai forsvare titlen mod russeren Murat Gassiev (32-2). Gassiev vandt sidste år over Kem Ljungquist.

Franske Elie Konki (15-2) skal den 6. december i Maurepas forsvare EBU EM-titlen i bantamvægt mod Cristian Zara (16-2) fra Italien.

Samme dag, i Monte Carlo, mødes englænderne Peter McGrail (12-1) og Shabaz Masoud (14-0) i en kamp om den ledige EBU Europamesterskab i superbantamvægt.

Også samme dag, i Sevilla, mødes spanierne Rafael Acosta (15-1) og Frank Urquiaga (21-4-1), med det ledige EBU EM-bælte i letvægt på spil.

I Nanterre, Frankrig, skal franskmanden Diego Matchoo, også 6. december forsvare EBU EM-titlen i mellemvægt mod landsmanden Bilal Jkitou (20-2).

Den 20. december i Leeds, England, skal engelske Callum Simpson (18-0) forsvare EBU Europamesterskabet i supermellemvægt mod landsmanden Troy Williamson (21-4-1).

IBF-mester Eduardo Nunez (29-1) og WBO-mester Emanuel Navarrete (39-2-1) mødes den 7. marts i Phoenix, Arizona, i en rent mexicansk unification i superfjervægt.

Amerikanske Raymond Muratalla (23-0) skal den 24. januar i Las Vegas forsvare IBF VM-bæltet i letvægt mod Andy Cruz (6-0) fra Cuba.

De kommende tre uger
Fredag den 14. november skal australske Cherneka Johnson (18-2) i Miami, Florida, forsvare WBA/WBC/IBF/WBO VM-bælterne i bantamvægt mod canadiske Amanda Galle (12-0-1).

På samme stævne i Miami skal Alycia Baumgardner (16-1) fra USA forsvare WBA, IBF og WBO VM-titlerne i superfjervægt mod Leila Beaudoin (13-1) fra Canada. Og costaricanske Yokasta Valle (33-3) skal forsvare WBCs VM-titel i minimumvægt mod Yadira Bustillos (11-1) fra USA.

Om lørdagen, i San Luis Potosi, Mexico, skal mexicanske Rafael Espinoza (27-0) forsvare WBOs VM-titel i fjervægt mod ukrainske Arnold Khegai (23-2-1).

I Riyadh, Saudi-Arabien, sætter amerikanske Jesse ”Bam” Rodriguez (22-0) sine WBC og WBO VM-bælter i superfluevægt på spil mod Fernando Martinez (18-0) fra Argentina.

På samme stævne i Riyadh skal mexicaneren David Benavidez (30-0) forsvare WBC VM-titlen i cruiservægt mod engelske Anthony Yarde (27-3). Og Brian Norman (28-0) fra USA skal forsvare WBO VM-bælter i weltervægt mod landsmanden Devin Haney (32-0).

Spanske Jon Fernandez (27-3) og italieneren Armando Casamonica (15-1) mødes den 22. november i Bilbao om den ledige EBU EM-titel i letweltervægt.

Samme dag, i Clichy, Frankrig, mødes franske Milan Prat (28-1) og belgieren Jan Helin (18-4-1) i en kamp om det ledige EBU EM-bælte i letmellemvægt.

Mandag den 24. november i Tokyo mødes japanerne Tenshin Nasukawa (7-0) og Takuma Noue (20-2) i en kamp om den ledige WBC VM-titel i bantamvægt.

Den følgende fredag i Kaunas, Litauen, skal lokalhelten Egidijus Kavaliauskas (24-3-1) udfordre spanske Samuel Molina (32-3-1) i en kamp om Molina’s EBU EM-titel i weltervægt.

Kommentarer