Nyheder fra hele verden uge 20, 21 og 22.
I Riyadh tog WBA/IBF/WBO-verdensmesteren i sværvægt, Oleksandr Usyk (nu 22-0) også WBC-titlen fra WBC-mesteren Tyson Fury (nu 34-1-1) i en unification. Usyk vandt en split decision med cifrene 115-112 (Manuel Palomo). 114-113 (Mike Fitzgerald) og 113-114 (Craig Metcalfe).
Fury startede ellers fint jabs og blandt andet højrer til kroppen, og han var foran midt i kampen. Men Usyk justerede taktikken, og satte tempoet med lige venstrer. I 9. omgang valgte kampleder Mark Nelson tælle over Fury, da han sank hårdt rystet mod tovene, og Fury blev reddet af klokken. Her er highlights:
På samme stævne i Riyadh tabte Joe Cordina (nu 17-1) IBFs VM-bælte i superfjervægt til nordireren Anthony Cacace (nu 22-1). Cordina blev stoppet af kampleder Bob Williams efter 0:39 af 8. omgang. Cacaca pressede med fysisk boksning, og Cordina have været i gulvet i 3. omgang. Her er highlights:
Endelig vandt australieren Jai Opetaia (nu 24-0) igen over lettiske Mairis Briedis (nu 28-2) i en kamp om den ledige IBF VM-titel i cruiservægt. Cifrene var 117-111 fra Deon Dwarte og 2 x 116-112 fra Robin Taylor og Bob Williams efter en ganske hård kamp. Her er highlights:
I San Diego, Calif., mødtes mexicaneren Emanuel Navarrete (nu 38-2-1) og ukraineren Denys Berinchyk (nu 19-0) i en kamp om den ledige WBO VM-titel i letvægt. Det en uskøn affære med mange missere, som Berinchyk trak sig ud af med en sejr på split decision, 116-112 fra Pat Russell, 115-113 fra Patrick Morley og 112-116 fra Benoit Roussel. Her er kampen:
I Rzeszow, Polen, vandt engelske Lawrence Okolie (nu 20-1) WBCs VM-bælte i bridgervægt ved at stoppe den forsvarende mesterm polske Lukasz Rozanski (nu 15-1) allerede i 1. omgang. Rozanski nåede at ryge ned 3 gange, inden kampleder Daniel Van de Wiele stoppede kampen efter 2:55. Her er highlights uden lyd:
Fredag den 31. maj i Cagliari, Italien, skulle italienske Mauro Forte have forsvaret EBUs EM-bælte i fjervægt mod spanieren Cristobal Lorente. Men stævnet blev uden forklaring aflyst med kort varsel. Kampen skal nu muligvis bokses i juni.
I Riyadh skulle Artur Beterbiev og Dmitrii Bivol have mødtes i en unification i letsværvægt. Men kampen er udsat til den 12. oktober. Bivol (nu 23-0) forsvarede i stedet WBA VM-titlen mod libyeren Malik Zinad (nu 22-1), der blev stoppet i 6. omgang.
Zinad prøvede, men det var langt fra nok. Zinad var i gulvet for en kombination i 1. omgang, og i 6. omgang blev han rystet efterfølgende bombarderet. Kampleder Howard Foster stoppede løjerne efter 2:06. Her er highlights:
Stævnet i Riyadh rummer desuden Matchroom vs. Queensberry 5vs5, og det inkluderede, at amerikanske Raymond Ford (nu 15-1-1) tabte WBA VM-bæltet i fjervægt på en split decision til engelske Nick Ball (nu 20-0). Cifrene blev 2 x 115-113 til Ball fra Pawel Kardyni og Jean-Robert Laine og 113-115 fra Byung Moo Kim.
Aktive og aggressive Ball tog en lille føring i den første halvdel af kampen. I 7. omgang brækkede han næsen, og Ford kom tilbage, men det lykkedes Ball at fighte den snævre sejr hjem. Her er highlights:
Sværvægtskampen i Riyadh mellem kroatiske Filip Hrgovic (nu 17-1) og engelske Daniel Dubois (nu 22-2) blev ikke om den ledige IBF VM-titel, som der havde været talt om, men om en IBF Interim titel. Det blev en hård kamp med mange rene træffere. I 7. omgang fik Dubois for alvor fat, og i 8. omgang blødte Hrgovic så meget over begge øjne, at kampleder og stævnelæge afbrød kampen efter 0:57 af omgangen. Her er highlights:
Diverse nyt
Saul ”Canelo” Alvarez ser ud til at droppe sit IBF VM-bælte i supermellemvægt, fremfor at møde mandatory udfordreren William Scull fra Cuba Scull skal nu muligvis møde russeren Vladimir Shishkin om den ledige titel.
WBC har gjort deres hidtidige verdensmester i weltervægt, Terence Crawford, til ”champion in recess”. Crawford skal den 3. august møde Israil Madrimov om WBA VM-titlen i letmellemvægt. Han er i gang med træningen:
Mexicanske Julio Cesar Martinez har opgivet sin WBC VM-titel i fluevægt. Han vil nu bokse i superfluevægt.
Kommende kampe
Rematchen mellem Oleksandr Usyk (23-0) og Tyson Fury (24-1-1) er nu planlagt til den 21. december i Riyadh. Usyk har søgt om undtagelse fra et mandatory forsvar, så alle han fire store bælter kan være på spil.
Den udsatte unification kamp i letsværvægt mellem WBC/IBF/WBO-mester Artur Beterbiev (20-0) og WBA-mester Dmitrii Bivol (23-0) er nu fastsat til den 12. oktober i Riyadh.
Teofimo Lopez (20-1) fra USA skal forsvare WBO VM-titlen i letweltervægt den 29. juni i Miami, Florida, mod upåagtede Steve Claggett (38-7-2) fra Canada. Her er lidt klip fra Lopez’ camp:
Japanske Junto Nakatani (27-0) skal forsvare WBCs VM-bælte i bantamvægt den 20 juli i Tokyo. Her møder han mandatory udfordreren Vincent Astrolabio (19-4) fra Philippinerne.
Den hidtidige EBU Europamester i cruiservægt, polske Michal Cieslak, er blevet skadet, så han har meldt afbud til sit titelforsvar mod engelske Isaac Chamberlain i London den 15. juni. Cieslak har valgt at opgive titlen, så Chamberlain (16-2) har på stævnet i London fået lov til at bokse om den ledige titel mod landsmanden Jack Massey (21-2).
Kazakhstanske Zhanibek Alimkhanuly (15-0) skal forsvare sine IBF og WBO VM-titler i mellemvægt den 13. juli i Las Vegas, mod newzealænderen Andrei Mikhalovich (21-0).
WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i mellemvægt, Claressa Shields (14-0) fra USA, rykker op i vægt for den 27. juli Detroit at udfordre canadiske Vanessa Lepage-Joanisse (7-1) i en kamp om WBC VM-titlen i sværvægt. Shields har også haft VM-bælter i letmellemvægt og supermellemvægt. Her er lidt fra hendes træning:
Amerikanske Alycia Baumgardner (15-1) skal forsvare WBA/WBC/IBF/WBO VM-bælterne i superfjervægt den 10. august i San Jose, Californien, mod WBC mandatory udfordreren Delfine Persoon (49-3) fra Belgien.
Den 20. juli i Birmingham skal Ionut Baluta (16-4-1) fra Rumænien forsvare EBUs EM-titel i superbantamvægt mod engelske Dennis McCann (15-0-1).
Juanfe Gomez (13-0-1) fra Spanien skal den 29. juni i Paris forsvare EBUs EM-titel i suerfjervægt mod franske Khalil El Hadri (18-2).
De kommende to uger
Fredag i Verona, New York, skal puertoricansk-amerikanske Oscar Collazo (9-0) forsvare WBOs VM-titel i minimumvægt mod Gerardo Zapata (14-1-1) fra Nicaragua.
Fredag den 14. juni i Bolton, England, sætter tyske Abass Baraou (15-1) EBUs EM-titel i letmellemvægt på spil mod Macaulay McGowan (20-4-2) fra England. Her er et interview med McGowan:
Om lørdagen i Manati, Puerto Rico, bliver IBF-verdensmesteren i letwelter, puertoricanske Subriel Matias (20-1) udfordret af australske Liam Paro.
I London sætter engelske Chris Billam-Smith (19-1) WBOs VM-bælte på spil mod landsmanden Richard Riakhporhe (17-0). På samme stævne mødes englænderne Isaac Chamberlain (16-2) og Jack Massey (21-2) i en kamp om den ledige EBU EM-titel cruiservægt. Her video fra Billum-Smith-Riakhporhe pressemødet;
I Pont St Maxence i Frankrig skal franske Daniel Blenda Dos Santos (21-1) forsvare EBU EM-bæltet i letsværvægt mod landsmanden Thomas Faure (24-5-1)
Endelig, i Las Vegas, skal amerikanske Gervonta Davis (29-0) forsvare WBAs VM-titel i letvægt mod landsmanden Frank Martin (18-0). Her er video fra et pressemøde:
På samme stævne skal Carlos Adames (23-1) fra den Dominikanske Republik forsvare WBCs VM-titel i mellemvægt mod amerikanske Terrell Gausha (24-3-1).