The Undercard – uge 23-24

Nyheder fra hele verden uge 23 og 24.

I Verona, New York, forsvarede puertoricansk-amerikanske Oscar Collazo (nu 10-0) WBOs VM-titel i minimumvægt mod Gerardo Zapata (nu 14-2-1) fra Nicaragua. Collazo var rystet i 2. omgang, men han kom tilbage og dominerede resten af kampen. Pointcifrene blev 2 x 119-109 fra Glen Feldman og Don Trella og 117-110 fra Don Ackerman. Her er highlights:

I Bolton, England, forsvarede tyske Abass Baraou (nu 16-1) som ventet EBUs EM-titel i letmellemvægt mod den håndplukkede modstander Macaulay McGowan (nu 20-5-2) fra England. Baraou dominerede, men McGowan kæmpede hårdt for sagen. Cifrene var klare 119-109 (Freddy Rafn), 118-110 (Christophe Fernandez) og 117-111 (Jose Carrasco). Her er Baraou på pressemødet efter kampen:

Manati, Puerto Rico, tabte IBF-verdensmesteren i letweltervægt, puertoricanske Subriel Matias (nu 20-2) overraskende titlen til australske Liam Paro (nu 25-0). Paro var mere aktiv og trak fra i starten, og selv om han blev rystet i 6. omgang og trukket et points i 7. omgang hentede han sejren hjem med 116-111 og 2 x 115-112. Her taler Paro om kampen:

I London beholdt engelske Chris Billam-Smith (nu 20-1) WBOs VM-bælte på med en pointsejr over landsmanden Richard Riakhporhe (nu 17-1). Kampleder Steve Gray trak i 12. omgang et point fra Riakhpore for at stange. Billam-Smith var ramt i 9. omgang, men Riahkpore havde ikke nok våben i arsenalet. Sidedommerne Jose Antunez og Gary Ritter havde rigeligt tætte 115-112, mens Phil Edwards havde 116-111. Her taler Billam-Smith om kampen:

På samme stævne mødtes englænderne Isaac Chamberlain (nu 16-3) og Jack Massey (nu 22-2) i en kamp om den ledige EBU EM-titel cruiservægt. Den kamp trak Massey sig ud af med sejr på points, 116-112 (Mark Bates) og 2 x 115-113 (Victor Loughlin og Mark Lyson). Masseys fysik blev afgørende, selv om han var i problemer i 8. omgang.

I Pont St Maxence i Frankrig beholdt franske Daniel Blenda Dos Santos (nu 22-1) EBU EM-bæltet i letsværvægt med en klar pointsejr over landsmanden Thomas Faure (24-6-1). Sidedommerne Jean-Robert Laine og Eric Butain havde begge 119-109, mens Smail Alitouche have 117-111.

I Las Vegas forsvarede amerikanske Gervonta Davis (nu 30-0) WBAs VM-titel i letvægt mod landsmanden Frank Martin (nu 18-0). Martin var med i kampen i starten, men Davis brød ham, og sendte ham med en venstre ned for fuld tælling fra kampleder Harvey Dock efter 1:29 af 8. omgang. Her er highlights;

På samme stævne forsvarede Carlos Adames (nu 24-1) fra den Dominikanske Republik WBCs VM-titel i mellemvægt med en pointsejr over amerikanske Terrell Gausha (nu 24-4-1). De klare cifre var 119-109 fra Patricia Jarman og 2 x 118-110 fra Chris Migliore og Steve Weisfeld, efter en ikke særligt ophidsende kamp,

Diverse nyt
På et pressemøde den 26. juni vil det blive offentliggjort, hvem Anthony Joshua skal møde dem 21. september i London. Daniel Dubois er favorit til at få kampen efter hans sejr over Filip Hrgovic. Men der har også været talt om Zhilei Zhang, efter hans sejr over Deontay Wilder, og Joseph Parker, der har slået både Zhang og Wilder.

Ifølge promoter Eddie Hearn bliver det styrende for valget af Joshuas modstander, hvad IBF beslutter med deres sværvægtstitel. Det er stadig en mulighed, at de tager titlen fra Oleksandr Usyk, der bokser rematch mod Tyson Fury fremfor at bokse et IBF mandatory forsvar. Joshua er under alle omstændighed i træningslokalet, uanset om han er i så fremragende form som denne video påstår:

WBA har beordret WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i superbantamvægt, japanske Naoya Inoue, til et mandatory titelforsvar mod Murodjon Akhmadaliev, hvis bagland var hurtige til at udtrykke ønske om at få kampen placeret på Joshua-Dubois stævnet i London september.

Inoue og hans amerikanske co-promoter Bob Arum var hurtige til at afvise en kamp mod Akhmadaliev, og Inoue vil hellere smide WBA-bæltet. Planen er en Inoue-kamp i september i Tokyo, hvor Inoue senest trak 55.000 tilskuere i maj. Her er et interview med Inoue:

I sidste Undercard fortalte vi, at mexicanske Julio Cesar Martinez havde opgivet sin WBC VM-titel i fluevægt for at rykke op i superfluevægt. Det viser sig nu, at han blev taget for brug af vanddrivende midler ved han sidste titelforsvar, den 30. marts mod Angelino Cordova. Martinez er foreløbig suspenderet af Nevadas bokseforbund.

Den pensionerede boksestjerne og nu promoter, Floyd Mayweather Jr., har fyret sin mangeårige rådgiver Leonard Ellerbe som direktør for promoterfirmaet. Ny direktør i Mayweather Promotions bliver Richard Schaefer, der tidligere har stået i spidsen for Golden Boy Promotions, Ringstar og Probellum. For biot et par dage siden, afviste Ellerbe at trække sig:

Kommende kampe
Australske Skye Nicolson (10-0) ska den 13. juli l i Philadelphia forsvare sin WBC VM-titel i fjervægt mod Dyana Vargas (18-1) fra den Dominicanske Republik. Vargas er i skrivende stund ikke rangeret i Top-15 hos WBC. Nicolson ser allerede videre frem i karrieren, med et mandatory titelforsvar mod Raven Chapman i sigtekornet:

Amerikanske Jaron Ennis skulle have forsvaret sin IBF VM-titel i weltervægt den 13. juli mod canadiske Cody Crowley. Men Crowley har måttet trække sig på grund af problemer med øjnene. Nu bliver den armensk-engelske tidligere WBA Interim mester David Avanesyan (30-4-1), der skal prøve at vriste IBF VM-bæltet i weltervægt fra amerikanske Jaron Ennis (31-0) den 13. juli i Philadelphia.

De kommende to uger
Fredag i Las Vegas skal mexicanske Rafael Espinoza (24-0) forsvare WBO VM-titlen i fjervægt mod landsmanden Sergio Sanchez (22-1).

Lørdag i Birmingham sætter engelske Tyler Denny EBUs EM-titel i mellemvægt på spil mod landsmanden Felix Cash. Her er en promo for stævnet.

Fredagen efter, i Washington D.C., skal amerikanske Lamont Roach (24-1-1) forsvare WBAs VM-bælter i superfjervægt mod irsk-amerikanske Feargal McCrory (16-0).

Om lørdagen, i Phoenix, Arizona, sætter mexicanske Juan Francisco Estrada (44-3) sin WBC VM-titel i superfluevægt mod amerikaneren Jesse ”Bam” Rodriguez (19-0). På samme stævne skal mexicaneren Yamileth Mercado (23-2) forsvare sin WBC VM-titel i superbantamvægt mod somalisk-engelske Ramla Ali (9-1). Her er et interview med Bam Rodriguez;

Samme dag, i Miami Beach, skal Teofimo Lopez (20-1) forsvare WBO VM-bæltet i letweltervægt mod canadiske Steve Claggett (38-7-2). Her er et interview med Lopez om kampen:

Kommentarer